Alle artikler

4 tips til at få mere ro i sit liv i stressende tider

4 tips til at få mere ro i sit liv i stressende tider
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

4 tips til at få mere ro i sit liv i stressende tider 

Astrologer fortæller, at vi er netop gået ud af fiskens tidsalder og gået ind i vandbærernes tidsalder i foråret 2020. Hvad betyder det helt præcist? Jeg er ikke astrolog, men jeg har altid været fascineret af astrologien, hvordan stjernerne står på himlen og hvordan det påvirker os små mennesker på jorden. Det er jo et stort emne at gå ind i, hvad det betyder at vi er gået ind i vandbærernes tid, men kort sagt betyder det noget med at vi har efterladt en anden tid og gået ind i noget nyt, noget uprøvet, noget friskt, tænker jeg. Og det astrologerne er enige om omkring den nye tidsalder, er at vi mennesker skal til at leve mere i overensstemmelse med vores hjerter og hjertevibration. Vi har længe levet i en tid, hvor fornuften og hjernen har været styrende og det har været vigtigt og velanset at være dygtig til at arbejde rigtig meget, kort sagt noget med materialisme og at tjene penge. Ikke at der er noget galt med at tjene penge, men når man begynder at føle sig drænet og udkørt i det daglige hamsterhjul, fordi vi helst skal knokle derudaf, så lever man ej fra hjertet men mere fra hjernen og måske vane.

Flere og flere mennesker er blevet lagt ned af stress indenfor de seneste par år. Jeg har selv været der og ved hvor frustrerende det er, at være i og man vil bare gerne ”igennem” det. De fleste fortæller om, at stressen kom snigende ind i deres liv, fordi de glemte at lytte til sig selv og kørte bare derudaf i overhalingsbanen og ignorerede sit indre kompas, der sagde stop – du kører for stærkt og du er ikke på den rette vej i dit liv. Disse små hints blev sikkert til larmende signaler som sikkert også blev ignoreret, indtil kroppen ikke kunne mere og man blev lagt ned uden at man selv ville det. Det kan komme som et kæmpe chok at blive lagt ned ufrivilligt og jeg tænker, at det er lidt hvad der er sket i verden nu, vi er alle blevet lagt ned uden at ville det. På grund af Covid 19 pt er vi alle sammen sat i isolation i vores hjem, eller de fleste af os, der er stadig sundhedspersonale m.fl. der går på arbejde. Men den her tid tvinger på en måde de fleste mennesker til at lytte mere indad og blive mere stille. Nyhederne bombarderer os hele tiden med frygtbaseret nyheder omkring Corona. Det kan påvirke ens nervesystem og skabe megen frygt, når man tuner ind til disse nyheder flere gange om dagen. Jeg siger ikke at sygdommen ikke er farlig, det er den, men jeg tror på at i disse tider har vi brug for at fjerne os fra stressende og frygtbaserede tanker og finde mere ro i vores liv.

 

Nedenfor har jeg skrevet 4 tips til at leve mere fra hjertet og få mere ro i sit liv.

 

#1

Få mere jordforbindelse, hvad betyder det? Når man glemmer sig selv og sine behov, så er det første der ryger er ens jordforbindelse og man ”ryger” med det samme op i sine tanker og det er som regel en masse bekymrerede tanker om en masse frygtbaserede ting, der kan ske i fremtiden uden at der er nogen som helst form for belæg for at noget som helst forfærdeligt kan ske. Det er en meget usund energi at være i, og det føles ikke rart. Så hvis du føler, at du er meget i dine tanker og det er svært at slippe ud af, så er mit råd er komme ud i naturen og connecte med jorden. Det kan være at gå en tur med hunden, gå i haven og grave lidt i jorden eller bare sidde ude i solen lidt. Og her vil det være godt, at visualisere at der er nogle rødder under dine fødder, som går langt ned i jorden og skaber en god forbindelse. Og hvad gør det så? Tænker du måske, jo det gør at du får ro i dine tanker og oplever at nyde livet mere i nuet, måske blot i nogle få stunder om dagen, men du kan øve dig i at forlænge disse stunder og være opmærksom på din jordforbindelse i løbet af dagen og bruge ovenstående visualisering med rødder under dine fodsåler ned i jorden.

 

#2

Gøre dig selv glad. Det er da et underligt tips, Eileen tænker du måske. Skal livet ikke være en kamp for at man kan nyde bagefter? Nej, det tror jeg ikke på. Det er okay at nyde livet og gøre noget godt for sig selv, selvom man lever i udfordret tider lige nu. Måske er du helt uvant med at gøre dig selv glad, fordi du er så vant til at tage dig af andre i dit liv. Så kan du evt. gå på opdagelse i dig selv og spørge dig om; hvad nyder jeg at lave? Er det noget kreativt? Tegne, male, sy, gå i haven, bage, lytte til musik, danse osv. osv. Når du finder din ting, der gør dig glad, som du bare elsker at lave, så vil tid ofte føles som ikke vigtigt, du vil sikkert opleve, at du kan beskæftige dig med din ting i flere timer uden at du lægger mærke til tiden. Så er du i dit hjerte og gør dig selv godt, men også dine omgivelser vil nyde godt af din ”hobby”, da du temmelig sikkert vil føle dig glad og fornyet med energi bagefter.

 

 

#3

Meditation – åh nej tænker du måske, det har jeg slet ikke ro til i mit liv. Men du kan starte i det små, bestem dig evt. for at meditere i 3-4 minutter ad gangen. Man kan finde mange videoer på You tube, også guidet meditationer hvis det giver mere mening for dig. I østen er denne praksis meget normal og en del af de fleste menneskers liv derovre. Vi i vesten er begyndt at åbne op for det også. Hvorfor mon? Jo, det er vores sjælskontakt som vi åbner op under meditation og man kan meditere for at få mere ro og være mere i balance, men du kan også gå på opdagelse i dig selv under meditation og evt. spørge dig selv om noget, du har brug for at vide. Jamen hvorfor skal man gøre det under meditation tænker du måske? hvorfor ikke drøfte det med veninden eller naboen? Det kan man selvfølgelig også godt, men som jeg nævnte tidligere, så er sjælskontakten meget højere under meditation og du vil opnå et klarere svar. Herunder spiller intuitionen en stor rolle, du vil udvide din intuition og blive bedre til at mærke dig selv og hvad dine behov er og hvad der er vigtigt for dig.

 

#4

Det kan næsten kun være at udvikle sin intuition – og at øve dig i at mærke efter i maven, hvad der føles rigtigt for dig. Det ved din veninde, nabo, partner, mor eller far ikke, det er KUN dig der kan svare på, hvad der er rigtigt for dig. Men hvorfor er det så så svært at mærke sig selv og sine behov? Jeg har også haft meget svært ved det i mit liv og især i mine unge år, hvor jeg skulle vælge karriereretning, det var meget svært for mig og jeg søgte og søgte en masse information udenfor mig selv. Jeg tænkte aldrig på at mærke indad, ikke rigtigt, det gjorde jeg sikkert alligevel uden jeg var bevidst om det. Men i disse tider er det særlig vigtigt at vi får udviklet vores intuition. At lytte til sin intuition eller sin mavefornemmelse giver ikke altid mening, hjernen er god til at komme med flere fornuftige bud på en situation, men når du bliver god til at lytte indad, så ved du bare noget, uden at du kan forklare det og uden at det altid giver mening. Og det er en gave, at vi bliver gode til at mærke efter, især på arbejdspladser, ift. vores børn og hvad vi brænder for og ønsker mere af i verden. Og det gode er, at når du bliver god til at bruge din intuition; mærke dig selv, så lærer du også dine børn og omgivelser at gøre det samme. Wauwww tænk hvilke glædelige ting vi kan skabe i verden, når flere og flere mennesker begynder at bruge hjertet som det indre kompas i livet.  

© (2022)

Tilmeld Nyhedsbrev

Kontakt

Eileen Durhuus
Lev fra hjertet
+45 22626638
  
kontakt@eileendurhuus.dk

Lev fra hjertet

Search