Skrevet af psykoterapeut MPF, Eileen Durhuus

Trives du i din hverdag? Eller plejer du måske at trives i hverdagen, og nu er hverdagen pludselig blevet lidt mere tung og grå? Det kan også være, at det er kommet snigende at hverdagen er blevet uoverskuelig. Det kan være de små ting, som man plejer at elske at lave der pludselig ikke er så sjove længere. Humøret bliver også påvirkes hvis hverdagen føles tung og man glæder sig måske til at det bliver fredag, så man kan hvile ud indtil mandag. I det her tilfælde kan det også være, at man er begyndt at trække sig lidt mere fra sociale arrangementer. Man undskylder det med, at man har så travlt men i virkeligheden er det måske fordi overskuddet ikke er der, og man har før oplevet at sociale arrangementer kan trække tænder ud – i stedet for at fylde en op med glæde, så tager det ens energi, og man føler sig træt og drænet bagefter.

Det er slet ikke sikkert, at du kan nikke genkendende til alle eksemplerne ovenfor, men hvis du stadig læser med, så er der måske nogle af eksemplerne du kender. Måske er det den med at miste hverdagsglæden, og hvordan mon man får den igen?

Først vil jeg nævne, at det er muligt at få glæden igen. Vi forandrer os hele livet igennem, og det at opdage at man har mistet noget glæde ved f.eks. ting i hverdagen, som man tidligere var glad for, har pludselig mistet sin værdi. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget i vejen med én. Det er snarere et tegn på, at man har forandret sig og nu er man klar til næste skridt i livet, hvad det så end er?

Det handler om overgange i livet, og dem er der flere af, f.eks.

  • Overgangen fra ung til voksen, at skulle etablere sig som ung-voksen, flytte hjemmefra, klare sig selv i hverdagen m.m. og næste fase kunne være,
  •  Når man bliver forælder og vokser ind i forældrerollen og må tage det ansvar.
  • Næste fase kan være når man føler at det går rimelig godt med børnene, man har et godt job og lever måske i et stabilt parforhold.

På sidste stadie kan der komme ovennævnte udfordringer, at man pludselig har mistet glæden i hverdagen. Og den kan komme både når børnene er små, man er måske i 30’erne, eller når børnene er på vej til at flyve fra reden og man er i 40’erne eller 50’erne (eller senere i livet, det er meget individuelt). Tidligere er denne overgang i livet kaldt for midtlivskrisen, det er også et stort ord, hvor det måske for nogle betyder at nu skal man til at være ung igen, man bliver skilt og lever livet i overhalingsbanen. Men for de fleste betyder det ikke, at man har lyst til at bryde hele sit liv op, mange af de mennesker jeg taler med i min klinik, oplever denne tid som små forandringer, at man har mistet hverdagsglæden og ønsker at finde ud af hvorfor det er sket, og hvad kan de gøre for at få det godt igen? Man længes måske efter noget mere glæde og sjov i livet igen. Det skal også lige nævnes, at den mistede hverdagsglæde også kan handle om at man er kommet i overgangsalderen, og det sker for både mænd og kvinder.

Et emne, som jeg ofte arbejder med i terapien, er finde glæden igen, der er flere metoder, som jeg ikke vil gå i dybden med her, men jeg bruger ofte simple spørgsmål såsom; ”hvornår i din hverdag er du fyldt op af glæde eller tilfredshed?” og ”hvordan er dine tanker omkring glæde og f.eks. at have det sjovt?” og ”giver du dig selv lov til at være glad? Her svarer en del nej det har jeg ikke tid til, der er så meget i hverdagen med madpakker, vasketøj, sport og anden praktik, at de har glemt at prioritere deres egen glæde. Det gælder både kvinder og mænd. Vi er blevet voksne, siger de, men nedenunder ’voksenlivet’ er der måske en længsel efter at prioritere egne behov og længsler højere.

Det kan f.eks. handle om, at de er meget arbejdsom, eller prioriterer arbejde/karriere meget højt og jeg hører også ofte udsagn som: ”I min familie har vi altid været flittige og arbejdet meget.” Der er måske et ønske om at lægge den flittige, evigt-ansvarsfulde, perfektionistiske – side af én lidt væk. Og når de gør det, så finder de ofte ud af, at hov – jeg har faktisk et stort behov for f.eks. hvile, ikke-være-så-meget-på eller hvad det nu kan være. Der opstår en større erkendelse om, at det er faktisk ikke så meget mig længere at være den evigt-flittige eller arbejdsomme. Måske opdager de, at de faktisk ikke gider at være så drevet af sit arbejde længere. Og et nyt behov opstår omkring nyde mit liv mere med fx sine nære relationer.

Er du interesseret i at høre mere omkring et terapiforløb hos mig, så er du velkommen til at kontakte mig på: [email protected]

Kh

Eileen Durhuus  

hverdagsterapi